Svalbardtraktaten – hvem ejer Svalbard?

Norge har suveræniteten over Svalbard. Det fastslår Svalbardtraktaten, som blev underskrevet i Paris 9. februar 1920 og trådte i kraft 14. august 1925. Samtidig giver traktaten borgere og selskaber fra de øvrige traktatlande lige ret til at drive erhverv på øgruppen. Danmark var blandt de oprindelige underskrivere. Siden er en almen beskrivelse og ikke juridisk rådgivning.

Hvilket land ejer Svalbard?

Svalbard er en del af Kongeriget Norge, men ikke af noget norsk fylke. Øgruppen er et område, som den norske stat administrerer direkte. Longyearbyen har lokalstyre, og Sysselmesteren på Svalbard fungerer som guvernør og politichef.

Ordet „ejer“ dækker to ting. Suveræniteten ligger hos Norge. Jorden har haft forskellige ejere. Ifølge engelsk Wikipedia overtog den norske stat det land, som ingen havde gjort krav på, og det udgjorde 95,2 % af øgruppen. De resterende arealer var omfattet af krav, bl.a. fra mineselskaber, som blev afklaret i løbet af 1920’erne.

Før 1920 var Svalbard et ingenmandsland, og hvem der skulle have øgruppen, var uafklaret. Vejen frem blev en international aftale, som blev indgået under fredskonferencerne efter første verdenskrig.

Hvad står der i traktaten?

• Suverænitet. Norge får fuld og uindskrænket højhedsret over Spitsbergen, øerne omkring, Bjørnøya og Hopen.
• Ligebehandling. Borgere og selskaber fra alle traktatlande har ret til fiskeri, fangst og erhvervsvirksomhed som minedrift og handel på lige vilkår. Efter ordlyden gælder det inden for territorialfarvandet, der dengang var fire sømil. Hvor langt ud i havet princippet rækker, har været genstand for uenighed mellem stater.
• Skatter. Norge må kun opkræve skatter til at finansiere Svalbard. Øgruppen har sit eget budget, og engelsk Wikipedia nævner lavere indkomstskat og ingen moms.
• Miljø. Norge skal respektere og bevare Svalbards natur. Se dyr og planter.
• Militær anvendelse. Artikel 9 forbyder flådebaser og befæstninger. Da Norge blev medlem af NATO i 1949, protesterede Sovjetunionen. Norge fastholdt, at området forblev neutralt.

Hvem står bag traktaten?

Foruden Norge var Danmark, USA, Storbritannien, Frankrig, Italien, Japan, Nederlandene og Sverige blandt de oprindelige underskrivere. Siden har flere end 30 andre stater tilsluttet sig, så der i dag er omkring 45–50 parter, afhængigt af opgørelsen. Sovjetunionen tiltrådte ifølge engelsk og norsk Wikipedia i 1935 (dansk Wikipedia nævner 1924), og Rusland står i dag på listen over parter.

Dansk Wikipedia nævner, at de begrænsninger, traktaten pålægger Norge, er blevet sammenlignet med dem, Rom-traktaten pålægger EU’s medlemslande. Hvad traktaten betyder i praksis for en konkret virksomhed eller person, er et spørgsmål for en rådgiver.

Er Svalbard dansk?

Nej. Men Danmark har en historisk forbindelse. I 1613 ønskede den engelske konge at købe øgruppen af Christian 4., og i 1615 sendte Danmark-Norge fem krigsskibe til farvandet for at kræve told af fremmede skibe. Det lykkedes kun i ringe grad. Danmark var blandt underskriverne i 1920. I 2006 ratificerede Norge en aftale med Danmark om kontinentalsokkel og fiskerizoner mellem Grønland og Svalbard. Historien står mere udførligt på siden om Svalbards historie.

Svalbard indbyggere: hvem bor der?

Ja, der bor mennesker på Svalbard hele året. Antallet ligger mellem ca. 2.500 og 3.000, afhængigt af kilde og opgørelsestidspunkt. I januar 2025 boede der ifølge engelsk Wikipedia 1.691 nordmænd og 865 udlændinge i Longyearbyen og Ny-Ålesund og 297 mennesker i Barentsburg og Pyramiden. Hornsund havde 10. Den største bosættelse er Longyearbyen. De øvrige steder er beskrevet under Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden.

Svalbard ligger uden for Schengen-samarbejdet, den nordiske pasunion og EØS. Øgruppen udsteder hverken visa eller opholdstilladelser. Statsborgere fra traktatlande har samme ret til at bo på øgruppen som nordmænd, men man skal kunne forsørge sig selv, og Sysselmesteren kan afvise personer, der ikke kan. Reglerne kan ændre sig, og aktuelle oplysninger fås hos de norske myndigheder, herunder Sysselmesteren på Svalbard. Hverdagen beskrives under livet på Svalbard.

Rusland på Svalbard

Russisk tilstedeværelse har lange rødder. Pomorer jagede i farvandet fra midten af 1500-tallet. Sovjetunionen købte Pyramiden i 1927, og i 1932 overtog det sovjetiske trust Arktikugol Barentsburg. Rusland har et konsulat i Barentsburg. Antallet af russiske statsborgere faldt fra ca. 2.500 i 1990 til ca. 450 i 2010, ifølge engelsk Wikipedia.

Det er rammen for, at et russisk statsligt selskab driver kulminer på norsk område: Traktatens artikel 7 forpligter Norge til at behandle alle parters statsborgere på lige fod, når det gælder erhvervelse og udnyttelse af ejendom. Rusland har altså ikke suverænitet over Svalbard, men en erhvervsmæssig tilstedeværelse.

Isbjørne og kulde

Ifølge engelsk Wikipedia bor der omkring 300 isbjørne fast på Svalbard (2021). Sammen med Frans Josef Land deler øgruppen en bestand på ca. 2.650 dyr. Mere findes under isbjørne på Svalbard. Om temperaturer og vejr kan du læse på siden om klima og vejr, og kortet over øgruppen findes under øerne og kortet. Overblikket er på forsiden.