Livet på Svalbard – indbyggere, arbejde og særlige regler

Der bor knap 3.000 mennesker på Svalbard, langt de fleste i Longyearbyen. Øgruppen er norsk, men ikke en del af Schengen-området, og det giver et samfund med få formaliteter ved ankomst og få sikkerhedsnet bagefter. Her er de vigtigste forhold: hvem der bor der, hvad man må, og hvad der ikke findes.

Svalbard population – hvor mange bor der?

Indbyggertallet afhænger af, hvornår og hvordan man tæller. De nyeste tal i engelsk Wikipedia (januar 2025) ser sådan ud:

Lægger man tallene sammen, bliver det omkring 2.860 mennesker. Tallene varierer mellem kilder og årstal. For 2016 nævnes 2.667 i samme kilde, så brug dem som en størrelsesorden og ikke som et præcist tal. Den russiske befolkning er faldet markant, fra omkring 2.500 i 1990 til omkring 450 i 2010. Læs mere om dem i artiklen om Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden.

Befolkningen er international. De fleste beboere i Longyearbyen er nordmænd, og resten kommer fra mange forskellige lande.

Visumfrit, men ikke uden betingelser

Svalbard har ikke sit eget system for visum og opholdstilladelser. Efter Svalbardtraktaten har borgere fra underskriverlandene ret til at bo og drive erhverv på øgruppen på lige fod med nordmænd, og Danmark var blandt de oprindelige underskrivere i 1920. Andre landes borgere har indtil videre også kunnet komme uden visum, og der kræves hverken arbejds- eller opholdstilladelse.

Det betyder ikke, at alle kan flytte dertil uden videre:

• Man skal kunne forsørge sig selv. Sysselmesteren på Svalbard kan afvise personer uden indtægtskilde.
• Næsten alle boliger ejes af arbejdsgivere og lejes ud til de ansatte. Uden en fast tilknytning til en institution eller virksomhed er det vanskeligt at finde et sted at bo.
• Kommer man via fastlandet, gælder fastlandets indrejseregler. Hvem der skal have Schengen-visum, skal have det på rejsen til og fra Svalbard via Norge.

Sysselmesteren er statens øverste repræsentant på Svalbard og har politimyndighed. Kontoret ligger i Longyearbyen. Konkrete spørgsmål om ophold og bopæl rettes til Sysselmesteren eller andre norske myndigheder.

Hvad findes der af velfærd?

Velfærden er begrænset sammenlignet med fastlandet:

• Der findes ingen pleje- eller ældreomsorg og ingen offentlige hjælpeydelser. Arbejdsløshed beskrives derfor som stort set ikke-eksisterende.
• Norske beboere beholder retten til pension og lægehjælp gennem deres kommune på fastlandet.
• Longyearbyen har et hospital, en skole og et universitetscenter. Børnehaverne hører under det folkevalgte lokalstyre, som blev indført i 2002 og også har ansvar for infrastruktur og planlægning.

Er det forbudt at dø på Svalbard?

Nej. Myten om, at det er forbudt at dø på Svalbard, er forkert. Der findes ikke noget forbud mod at dø der.

Baggrunden er praktisk. Kirkegården i Longyearbyen blev brugt til 1950. I 1950 opdagede man, at ligene ikke nedbrydes i permafrosten, og at de kunne bevare mikroorganismer, og så ophørte begravelserne. I dag sendes afdøde til fastlandet, og urner kan nedsættes med tilladelse fra myndighederne. Fordi der heller ikke findes pleje- og ældreomsorg, må alvorligt syge ifølge engelsk Wikipedia typisk flytte til fastlandet. Læs mere om kulden og jorden i klima og vejr.

Arbejde og jobs på Svalbard

Beskæftigelsen er samlet om nogle få områder:

• Turisme: Branchen er stærkt sæsonpræget. Trafikken er ifølge engelsk Wikipedia koncentreret mellem marts og august.
• Forskning og uddannelse: Longyearbyen har et universitetscenter med semesterkurser, og Ny-Ålesund er en forskningsby.
• Offentlig administration og service: Sysselmesteren, lokalstyret og de funktioner, der holder en by i gang.
• Minedrift: Kulbrydningen, som prægede stedet i over hundrede år, er i de senere år blevet afviklet.

Stillinger opslås af de enkelte arbejdsgivere. Fordi boligen typisk følger ansættelsen, afklares den som regel sammen med arbejdsgiveren. Det er generel information og ikke rådgivning om en konkret ansættelse.

Skat

Skatten følger andre regler end på fastlandet. Efter traktaten må Norge kun opkræve så meget skat, som der skal til for at drive Svalbard, og øgruppen har sit eget budget. Indkomstskatten er lavere end på det norske fastland, og der er ingen moms. Hvad en konkret person skal betale, afhænger af, hvor man er skattepligtig, og hvordan Danmark og Norge behandler indkomsten. Det afgøres af skattemyndighederne. Information om danske regler findes på skat.dk, og for Norge kan man spørge Skatteetaten.

Hverdag i lys og mørke

Årstiderne præger hverdagen. I Longyearbyen står solen oppe døgnet rundt fra omkring 20. april til omkring 23. august, og mørketiden varer fra slutningen af oktober til midten af februar. På Svalbard ligger januars middeltemperatur ifølge engelsk Wikipedia mellem −13 og −9 °C, og sommerens ligger på 4 til 7 °C (gennemsnit for 1991–2020). Se mere under mørketid, midnatssol og nordlys.

Hvor sandsynligt er det at se isbjørne på Svalbard?

Der findes intet tal. Det afhænger af årstid, sted og isforhold, og man kan ikke regne med at se en isbjørn. Isbjørne færdes dog i store dele af området. Derfor gælder der regler for færdsel uden for bosættelserne, hvor man skal have midler til at afværge et angreb. Det er tradition at lade døre og biler stå ulåste, så både beboere og andre hurtigt kan komme i ly.

Mere om dyret, bestanden og fredningen står i artiklen om isbjørne på Svalbard. Sådan færdes besøgende hensynsfuldt, forklares i praktisk for rejsende.

Læs videre

Samfundet hænger sammen med øgruppens fortid. Svalbards historie forklarer, hvorfor bebyggelserne opstod omkring kul og hvalfangst, og forsiden giver overblikket over hele øgruppen. Geografien findes under øerne og kortet.