Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden – de andre bosættelser

Ud over Longyearbyen findes der kun få faste bosættelser på Svalbard. Barentsburg er en russisk mineby, Ny-Ålesund er en international forskningsby, og Pyramiden er en forladt mineby, som i de senere år er gjort tilgængelig for besøgende. Flere af stederne er minebyer på Svalbard, og kuldriften har sat tydelige spor i landskabet.

Overblik over bosættelserne

Tallene skifter med årstiden og kilden. Svalbard har i alt 2.500–3.000 indbyggere, afhængigt af hvordan man tæller. Kortet over øerne findes under øerne og kortet.

Barentsburg: den russiske mineby

Barentsburg ligger ca. 40 km fra Longyearbyen i luftlinje. Der er ingen vej mellem byerne. Man kommer derhen med båd i den isfri periode, med snescooter om vinteren eller med helikopter. Turister tager typisk en bådtur på to til tre timer fra Longyearbyen.

Historie

Et hollandsk selskab grundlagde stedet i 1920 og opkaldte det efter Willem Barentsz. I 1932 solgte selskabet minen og bebyggelsen til det sovjetiske statstrust Arktikugol. Siden har kuldrift været byens vigtigste erhverv. En brand i minen i 2006 afbrød driften, som blev genoptaget i slutningen af 2010.

Befolkning og hverdag

Barentsburg havde engang omkring tusind indbyggere. I dag bor der ca. 300. I de senere år er langt de fleste russiske statsborgere. Tidligere boede der også ukrainere og andre nationaliteter. Byen har skole, idrætsanlæg med opvarmet svømmebassin, et pomormuseum, en forskningsenhed og et russisk konsulat. Turisme er under udvikling, men giver ifølge engelsk Wikipedia endnu ikke indtægter nok til at genoplive byen.

Ny-Ålesund: forskningsbyen

Ny-Ålesund ligger ved Kongsfjorden på Spitsbergens vestkyst. Selskabet Kings Bay AS driver og ejer byen, som i sidste ende er ejet af et norsk ministerium. Kuldriften udgik fra Kings Bay Kull Comp., der blev stiftet i 1916. En eksplosion i 1962 dræbte 21 minearbejdere, og driften blev indstillet i 1963.

Byen blev også kendt som udgangspunkt for polarflyvninger. I 1926 lettede luftskibet Norge herfra og fløj over Nordpolen til Alaska.

I dag er Ny-Ålesund en forskningsby. Kongsfjord Telemetry Station åbnede i 1967, og Norsk Polarinstitut har haft folk her hele året siden 1968. Ifølge engelsk Wikipedia har 18 institutioner fra 11 lande en mere eller mindre fast tilstedeværelse. Wikipedia kalder byen verdens nordligste fungerende civile bosættelse. Omkring en radioteleskopstation gælder der en zone på 20 km, hvor udstyr, der sender på bestemte frekvenser, er begrænset, herunder mobiltelefoner og wifi.

Pyramiden på Svalbard: en forladt mineby

Søger man på Pyramiden Svalbard, er det denne forladte mineby ved foden af Billefjorden, ca. 50 km nord for Longyearbyen, der menes. Navnet kommer af et pyramideformet bjerg ved bebyggelsen. Spørgsmålet om verdens største pyramide hører til oldtidens byggeværker og har ikke noget med Svalbard at gøre.

Hvor gammel er Pyramiden?

Svenskerne grundlagde stedet i 1910. Sovjetunionen købte det i 1927, og kulbrydningen under sovjetisk og russisk ledelse varede frem til 1998. I de bedste år boede der over tusind mennesker, og engelsk Wikipedia nævner op til ca. 2.500 i 1950’erne, så tallene varierer mellem kilderne. Selskabet Arktikugol lukkede bebyggelsen i 1998.

Kulden har bevaret meget af infrastrukturen. Siden 2007 er der arbejdet på at gøre stedet tilgængeligt, og et hotel åbnede i 2013. I de senere år har få mennesker boet der om vinteren og flere om sommeren, især i forbindelse med turisme. Besøgende kan gå frit rundt, men må ikke gå ind i bygninger uden tilladelse. Wikipedia nævner et Lenin-monument og en svømmehal som de nordligste af deres slags.

Svalbard og Rusland

Russiske fangstfolk, pomorer, jagede i farvandet omkring Svalbard fra midten af 1500-tallet. Sovjetunionen købte Pyramiden i 1927, og Barentsburg overgik til Arktikugol i 1932. Sovjetunionen tiltrådte Svalbardtraktaten i 1935. Traktaten giver statsborgere fra alle traktatlande ret til at drive erhverv på øgruppen. Det danner rammen om, at et russisk statsligt selskab driver kulminer på norsk område.

Antallet af russiske statsborgere er faldet fra ca. 2.500 i 1990 til ca. 450 i 2010, ifølge engelsk Wikipedia. En aftale fra 2010 fastlagde grænsen i havet mellem Svalbard og Novaja Zemlja. Mere om baggrunden står på siden om Svalbards historie.

Andre steder

Sveagruva ved Van Mijenfjorden blev grundlagt af svenskerne i 1917. Kuldriften stoppede omkring 2020, og stedet har ikke længere faste indbyggere. Grumant, ca. 10 km fra Longyearbyen, blev forladt i 1960’erne. Hornsund i syd rummer en polsk forskningsstation, som ifølge engelsk Wikipedia har været i drift siden 1957.

Forsiden giver overblikket over øgruppen, og frøbanken ligger i nærheden af Longyearbyen.