Longyearbyen – verdens nordligste by af sin størrelse

Longyearbyen er Svalbards største bosættelse og øgruppens administrationscenter. Byen ligger på vestkysten af Spitsbergen, inderst ved Adventfjorden, en gren af Isfjorden. Den bliver ofte kaldt verdens nordligste by, og med omkring 2.400–2.500 indbyggere er den langt større end de andre samfund så højt mod nord.

Longyearbyen i tal

De fleste indbyggere er nordmænd, men byen har beboere fra mange lande. Dansk Wikipedia nævner næsten 40 nationaliteter.

Hvem tilhører Svalbard, og hvem styrer byen?

Svalbard er en del af Kongeriget Norge, men ikke af noget norsk fylke. Retsgrundlaget er Svalbardtraktaten, og Longyearbyen er ikke en almindelig kommune. Siden 2002 har byen haft et folkevalgt lokalstyre, Longyearbyen lokalstyre, som bl.a. har ansvar for infrastruktur, samfunds- og arealplanlægning og børnehaver. Ifølge norsk Wikipedia overgik ansvaret for skolen til lokalstyret i 2007.

Sysselmesteren på Svalbard repræsenterer den norske stat og fungerer som øgruppens guvernør og politichef. Hverdag, arbejde og regler om ophold behandles på siden om livet på Svalbard.

Fra mineby til forskningsby

Stedet blev grundlagt i 1906 af den amerikanske entreprenør John Munroe Longyear. Dengang hed det Longyear City, og byen fik sit nuværende navn i 1926. I 1916 overtog Store Norske Spitsbergen Kulkompani minerne og bebyggelsen.

Den 8. september 1943 ødelagde tyske flådestyrker næsten hele byen. Kun få bygninger stod tilbage, og efter krigen blev byen genopbygget. Det hører med til Svalbards historie.

Gennem det meste af 1900-tallet var kul byens økonomi. Fra begyndelsen af 1990’erne har forskning, uddannelse og turisme fået større vægt. Gruve 7 ved Adventdalen var den sidste norske kulgrube på Svalbard, og den lukkede 30. juni 2025. Kul fra minen blev bl.a. brugt i byens kraftværk.

Kirkegården er et spor fra mineårene. Den rummer bl.a. ofre for 1918-influenzaen og en mineulykke i 1920. Ifølge engelsk Wikipedia sluttede begravelserne i 1950. Kroppe fra 1918-influenzaen var ikke nedbrudt på grund af permafrosten, og i dag sendes afdøde til fastlandet. Sagnet om, at det er forbudt at dø i Longyearbyen, er en forenkling.

Forskning, museer og kirke

• Universitetscentret på Svalbard (UNIS) blev oprettet i 1993 og har ca. 350 studerende. Det arbejder med arktisk biologi, geologi, geofysik og teknologi.
• Svalbard Science Centre samler bl.a. UNIS og Norsk Polarinstitut i et fælles hus.
• Svalbard Museum er et af byens to museer.
• Svalbard kirke blev indviet i 1921, brændte i 1943 og blev genopført i 1958.
• Frøbanken ligger i nærheden af byen og åbnede i 2008. Læs mere på siden om Svalbard Global Seed Vault.
• Lufthavnen, Svalbard lufthavn, Longyear, åbnede officielt i 1975 og har forbindelse til fastlandet året rundt.

Hvornår er det bedst at besøge Svalbard?

Det afhænger af, hvad man vil se. Lyset skifter kraftigt:

• Midnatssol: fra midten af april til slutningen af august.
• Mørketid: fra slutningen af oktober til midten af februar.
• Nordlys kan ses i mørketiden, når himlen er klar.

Datoerne varierer lidt mellem kilderne. Detaljerne står under mørketid, midnatssol og nordlys. Temperaturerne beskrives på siden om klima og vejr. Årsmiddeltemperaturen i Longyearbyen ligger ifølge norsk Wikipedia omkring −4 °C. Engelsk Wikipedia angiver rekorderne til 21,7 °C i juli 2020 og −46,3 °C i marts 1986. Hvert år i oktober holdes bluesfestivalen Dark Season Blues, omkring det tidspunkt hvor mørketiden begynder.

Planlægning, indrejse og hensyn til naturen står på siden for rejsende. Isbjørne kan forekomme på hele øgruppen, så færdsel uden for bebyggelsen kræver forberedelse. Læs mere under isbjørne på Svalbard.

Er der en russisk by på Svalbard?

Ja. Barentsburg er en russisk mineby, og den ligger ca. 40 km fra Longyearbyen i luftlinje. Der er ingen vej mellem byerne. Man kommer derhen med båd, snescooter eller helikopter. Barentsburg og de andre bosættelser, herunder den forladte mineby Pyramiden, er beskrevet på siden om Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden.

Hvad betyder „verdens nordligste“?

Rangordenen afhænger af, hvad man tæller som en by. Engelsk Wikipedia beskriver Longyearbyen som verdens næstnordligste by efter Ny-Ålesund, mens Alert i Canada nævnes som den nordligste faste bosættelse. Titlen på siden, nordligste by af sin størrelse, peger på, at Longyearbyen er langt større end de bosættelser, der ligger længere mod nord. Det er ikke en officiel rangering.

Oversigten over øgruppen og kortet findes under øerne og kortet, og forsiden er Svalbard 78° nord.