Klima og vejr på Svalbard – kulde, vind og permafrost

Klimaet på Svalbard er arktisk, men mildere, end breddegraden lægger op til. I Longyearbyen er årsmiddeltemperaturen ca. −3,9 °C, og kun juni til september har et døgnmiddel over frysepunktet. Nedbøren er beskeden, vinden kan være kraftig, og jorden er frosset året rundt, bortset fra et tyndt overfladelag om sommeren.

Hvad er temperaturen på Svalbard?

Tabellen viser gennemsnit for Svalbard Lufthavn ved Longyearbyen i normalperioden 1991–2020, ifølge engelsk Wikipedia.

Marts er den koldeste måned, lidt koldere end januar og februar, og juli er den varmeste. Tallene er gennemsnit, og enkelte dage kan afvige meget. Der er målt 21,7 °C i juli 2020 og −46,3 °C i marts 1986. Selv i januar er der registreret op til 7,7 °C, og selv i juli har temperaturen været under frysepunktet (−0,7 °C).

Hen over øgruppen varierer temperaturen også. Ifølge engelsk Wikipedia om Svalbards klima er vinteren omkring 5 °C koldere mod nord end mod syd, og sommeren omkring 3 °C.

Hvorfor er der ikke koldere?

Svalbard ligger mellem 74° og 81° nord og er langt koldere end Danmark, men alligevel mildere end tilsvarende breddegrader i Rusland og Canada. Forklaringen er Vestspitsbergenstrømmen, en varm gren af den nordatlantiske strøm, som løber op langs øgruppens vestkyst. I vinterhalvåret kan forskellen til Rusland og Canada være op til 20 °C. På østkysten er havet dækket af is over et langt større område end ved vestkysten.

Nedbør, vind og tåge

Nedbøren falder hyppigt, men er let. I Longyearbyen er årsnedbøren ca. 212 mm i perioden 1991–2020. Den vestlige del af Spitsbergen får typisk under 400 mm om året, mens den ubeboede østlige del af øgruppen kan få over 1.000 mm.

Vind og tåge følger årstiderne:

• Vind: På Isfjord Radio blev der i januar registreret kraftig vind i ca. 17 % af tiden. I juli var tallet ca. 1 %.
• Tåge: På Hopen og Bjørnøya er sigtbarheden under 1 km i ca. 20 % af tiden i juli, men kun ca. 1 % i januar.

Tallene om nedbør, vind og tåge kommer fra den samme artikel om Svalbards klima og gælder de nævnte områder og stationer, ikke hele øgruppen.

Hvilket land hører Svalbard under?

Norge. Selv om klimaet minder om andre arktiske egne, er Svalbard norsk territorium. Samtidig gælder der særlige regler, fordi øgruppen er omfattet af Svalbardtraktaten, og enkelte norske love gælder ikke på Svalbard. Indholdet af traktaten og baggrunden for den står i Svalbardtraktaten – hvem ejer Svalbard?. Et overblik over hele øgruppen findes på forsiden.

Opvarmningen

Arktis opvarmes omtrent dobbelt så hurtigt som kloden som helhed, og Svalbard hører til de steder, hvor det kan måles tydeligt. I Longyearbyen ligger årsmiddeltemperaturen i normalperioden 1991–2020 flere grader højere end i normalperioden 1961–1990. Svalbard som helhed er opvarmet med omkring 4 °C siden 1971.

Følgerne kan ses flere steder:

• Havis: På vestkysten har ringsæler siden 2005 manglet tilstrækkelig havis til normal yngel. Ringsælen er den art, isbjørnen oftest tager. Læs mere under isbjørne på Svalbard.
• Regn på sne: Regnvejr midt om vinteren kan fryse planterne inde under is, så Svalbardrenen ikke kan nå dem, og den slags hændelser forventes at blive hyppigere. Se dyr og planter.
• Frøbanken: I oktober 2016 førte kraftig regn og høje temperaturer til, at vand nåede dybere ind i frøbankens anlæg end tidligere. Frøene blev ikke berørt. Frøbanken er beskrevet under Svalbard Global Seed Vault.
• Skred: Når permafrosten tør op, bliver stejle skråninger mindre stabile, og det kan give jordskred om sommeren.

Permafrost

Permafrost er jord, hvor gennemsnitstemperaturen ligger under frysepunktet i mindst to år i træk. Dansk Wikipedia om permafrost oplyser, at permafrost dækker omkring en fjerdedel af landområderne på den nordlige halvkugle. På Svalbard tør kun det yderste lag af jorden op om sommeren.

Permafrosten har været målt i boringer på øgruppen siden 1998, og temperaturen i den øvre del stiger ifølge målingerne med omkring 0,8 °C pr. årti. Optøning kan true bygninger, veje og anden infrastruktur. Når permafrost tør op, kan lagret organisk materiale desuden blive omsat til kuldioxid og metan, som igen forstærker opvarmningen.

Permafrost og de døde

Permafrosten ligger bag en af de mest kendte påstande om Svalbard, nemlig at det er forbudt at dø i Longyearbyen. Det er en misvisende forenkling. Der findes ikke noget forbud mod at dø. Derimod er det siden 1950 ikke tilladt at begrave kister i Longyearbyen. Baggrunden var, at ligene af personer, der døde under influenzaepidemien i 1918, viste sig ikke at være nedbrudt, sandsynligvis på grund af permafrosten. Urner kan med tilladelse sættes ned. Der er heller ikke mulighed for pleje af ældre, og alvorligt syge flytter normalt til fastlandet. Mere om hverdagen i byen står i artiklen om Longyearbyen.

Året rundt

Klimaet hænger tæt sammen med lyset. Når Solen forsvinder i slutningen af oktober, falder temperaturen gennem vinteren, og først i marts er det koldest. Når midnatssolen kommer i slutningen af april, stiger temperaturen gennem foråret, og juli og august er de mildeste måneder. Lysets forløb gennemgås i mørketid, midnatssol og nordlys. Hvordan øerne ligger i forhold til hinanden og til fastlandet, står i Hvor ligger Svalbard? Øerne, kortet og størrelsen.