Svalbard – is, lys og liv på øgruppen i Nordishavet

Svalbard er en norsk øgruppe i Nordishavet mellem 74° og 81° nordlig bredde. Her ligger Longyearbyen, en af verdens nordligste bosætninger. Om sommeren går Solen ikke ned i omkring fire måneder, og om vinteren er den væk i knap fire. Cirka 60 % af landarealet er dækket af gletsjere, og uden for bebyggelserne færdes isbjørnene.

Dette magasin gennemgår øgruppen kapitel for kapitel: kortet, klimaet, lyset, dyrene, historien og de særlige regler, der gælder, fordi Svalbard styres efter en international traktat.

78° fakta: Svalbard i tal

Tallene er afrundede og hentet fra dansk og engelsk Wikipedia. Areal, indbyggertal og datoer for sol og mørke varierer en smule fra kilde til kilde.

Hvor ligger Svalbard, og hvad betyder navnet?

Svalbard ligger langt nord for det norske fastland, og havet imellem er en del af Barentshavet. Mod vest skiller det mere end 4 km dybe Framsundet øgruppen fra Grønland. Hovedøen Spitsbergen er Norges største ø, og på Kvitøya, nordøst for Nordøstlandet, ligger det østligste punkt i Kongeriget Norge. Øer, afstande og størrelse er samlet i kapitlet Hvor ligger Svalbard? Øerne, kortet og størrelsen, som også forklarer forskellen på Svalbard og Jan Mayen.

Navnet er oldnordisk og oversættes ofte som kolde kyster. Hvad det oprindelig dækkede over, er dog usikkert, for det første skriftlige belæg stammer fra islandske annaler fra 1194.

Hvor mange mennesker bor der på Svalbard?

Omkring 2.500–3.000 mennesker, afhængigt af opgørelsen. Longyearbyen er øgruppens administrationscenter og ligger ved Adventfjorden på Spitsbergen. Næsten 40 nationaliteter er repræsenteret i byen, selv om de fleste indbyggere er nordmænd. Barentsburg er en russisk mineby, hvor de fleste indbyggere i dag er russiske statsborgere, og Ny-Ålesund er et forskningssamfund. Alle bebyggelser ligger på Spitsbergen, bortset fra de meteorologiske stationer på Bjørnøya og Hopen.

Læs mere om Longyearbyen, om Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden og om hverdagen i livet på Svalbard.

Hvem bestemmer på Svalbard?

Norge. Statens øverste repræsentant er Sysselmesteren på Svalbard, som også har politimyndighed. Samtidig er Svalbard ikke et almindeligt norsk område, for Svalbardtraktaten giver borgere fra de andre tilsluttede lande ligebehandling i erhvervsmæssig virksomhed, og enkelte norske love gælder ikke på øgruppen. I Longyearbyen har et folkevalgt lokalstyre siden 2002 haft ansvar for blandt andet infrastruktur og børnehaver. Baggrunden og de vigtigste bestemmelser står i Svalbardtraktaten – hvem ejer Svalbard?.

Is, lys og mørke

Klimaet er arktisk, men mildere, end breddegraden lægger op til. Den varme Vestspitsbergenstrøm, en gren af den nordatlantiske strøm, gør vinteren markant mildere end i Rusland og Canada på samme bredde. Alligevel er sommeren kølig, og kun de områder, der er isfri og tør op om sommeren, har plantevækst.

Lyset skifter kraftigt. Fra slutningen af oktober til midten af februar står Solen ikke op i Longyearbyen, og fra omkring 20. april til slutningen af august går den ikke ned. I den mørke tid kan nordlys forekomme. Temperaturer måned for måned, vind og permafrost er samlet i klima og vejr, mens lyset forklares i mørketid, midnatssol og nordlys.

Dyr og natur

Isbjørnen er øgruppens mest kendte dyr, og den er fredet. Dens liv, bestanden og de regler, der gælder uden for bebyggelserne, står i kapitlet om isbjørnene på Svalbard. Svalbardrenen er en egen underart, og i havet omkring øgruppen lever blandt andet hvalrosser, sæler og hvaler. Dyr, fugle og plantelivet gennemgås i dyr og planter.

I 1973 blev de første tre nationalparker, to større naturreservater og 15 fuglereservater oprettet, og store dele af øgruppen er i dag beskyttet. I fjeldet ved Longyearbyen ligger desuden frøbanken Svalbard Global Seed Vault.

Svalbard i nøgleår

• 1611–1612: Engelske, hollandske og baskiske hvalfangere dukker op i farvandet omkring øgruppen.
• 1613–1615: Den engelske konge Jakob 1. vil købe Svalbard af Christian 4., som afslår. I 1615 sender Christian 4. fem krigsskibe for at kræve told af fremmede skibe.
• 1906: Entreprenøren John Munroe Longyear grundlægger den mineby, der senere får hans navn.
• 1920: Svalbardtraktaten underskrives i Paris den 9. februar.
• 1925: Norge overtager officielt øgruppen den 14. august.
• 1943: Longyearbyen brændes ned af tyske styrker den 8. september og genopbygges efter krigen.
• 2002: Longyearbyen får lokalstyre.

Hele forløbet fra hvalfangst og kul til forskning er samlet i Svalbards historie.

Hvornår er det bedst at rejse til Svalbard?

Det afhænger af, hvad man er interesseret i. Sommeren med midnatssol er den mildeste del af året, med et døgnmiddel på omkring 4–7 °C. Vinteren er kold og præget af mørketid, og her kan nordlys forekomme. I februar og marts vender Solen tilbage. Praktiske forhold og hensyn til natur og lokalsamfund er samlet i kapitlet om rejse til Svalbard.

Magasinets kapitler

• Øerne og kortet: beliggenhed, øer og størrelse
• Klima og vejr: temperaturer, vind og permafrost
• Mørketid og midnatssol: lyset året rundt og nordlys
• Isbjørne: bestand, fredning og sikkerhed
• Dyr og planter: svalbardren, hvalros og fugle
• Longyearbyen: øgruppens administrationscenter
• Bosættelserne: Barentsburg, Ny-Ålesund og Pyramiden
• Historie: fra hvalfangst og kul til forskning
• Svalbardtraktaten: hvem ejer Svalbard?
• Frøbanken: Svalbard Global Seed Vault
• At bo på Svalbard: indbyggere, arbejde og særlige regler
• For rejsende: praktisk information og hensyn

Magasinet skrives af redaktionen bag Svalbard 78° nord. Læs mere under Om magasinet.